VejretAlle taler om det, men ingen gør noget ved det. Eller påvirker vi det måske alle sammen lidt?
Du kan her på siden læse og lære om vejrets elementer. Grundbegreberne forklares, og der er hovedvægt på danske forhold.
Du kan også læse om klima og om de eventuelle klimaændringer, som vi står over for pga. menneskets påvirkning.
Nedbør i Danmark
I Danmark skyldes nedbøren især cykloner, der kommer vandrende i vestenvindsbæltet.
Signaturerne er i et spektrum fra < 450 til > 800 mm.
Det ses tydeligt at Vest- og Sønderjylland får mest, mens Sejrø, Røsnæs og Asnæs får mindst.
Stigningsregn kan iagttages på Bornholm.
I Køge er årsnedbøren 50 - 55 cm.
Skyer
Fugtigheden omsættes til skyer og evt. nedbør ved afkøling af luften.
Vejrobservationer beskriver skydækket og skytyperne. Skydækket angiver i brøkdele, hvor stor en del af himlen, der er dækket af skyer. Det angives i ottendedele (1/8) eller evt. i fjerdedele (1/4).
Skyformerene kan i mange tilfælde sammen med andre observationer fortælle noget om det kommende vejr. Skyer er fortættet vanddamp, der optræder som større eller mimdre regndråber eller iskrystaller.
Skyerne lever normalt deres liv i højder mellem 0 og 10 km. Lavest findes Stratus som tåge og højest Cirrus, som er fine iskrystaller.
Skytyper og højder
SkytypeBeskrivelseTypisk højdeDannelseStratusTågejordoverfladenFugtig luft afkøles ved udstråling eller berøring med kold landjord.CumulusKlodeskyer½ - 2 kmStigning pga. lokal opvarmning.CumulonimbusBygeskyer½ - 2 kmStigning pga. lokal opvarmning eller kold luft, der trænger ind under og løfter den varme luft.Stratus Altostratus Cirrostratus CirrusLagskyer Grå lagskyer Slørskyer Fjerskyer½ - 3 km 3 - 6 km 8 - 10 km < 10 kmVarm luft glider op over koldere luft.Statocumulus Altocumulus CirrocumulusLagskyer Lammeskyer Makrelskyer0 - 1 km 3 - 6 km 6 - 7 kmVarm luft glider op over kold luft eller afkøling ved inversionslag.
Tordenskyer
Varmetordenvejr skyldes, at den opadstigende luft afkøles > 1 grad/100 m. Den bliver instabil, idet den er varmere end omgivelserne. Ved fortætningen stiger den endnu hurtigere, og hvis opstigningen bliver 25 m/sek blæses regndråberne itu, og der opstår store elektriske spændinger. Den store cirrusskærm og de store dråber i skyen er positivt ladede (rødt). Cumulusskyen er negativt ladet (gul). Når der er opstået elektriske ladninger på ca. 10.000 volt pr. cm, sker der udladninger som lyn. Tordenskraldet skyldes en eksplosionsagtig udvidelse af luften i lynbanen. Tordenskyen driver mod venstre mod vindretningen længere nede.
Monsun
Kraftige termiske lavtryk om sommeren over de store landmasser i Asien suger luft ind fra alle sider. Varm fugtig luft fra Indiske Ocean og Stillehavet afgiver store regnmængder i kyst og bjergegne. Det er regntid. Det kaldes monsun. Om vinteren sender kraftige termiske højtryk tør luft den modsatte vej. Det er tørtid.
Verdens største årlige gennemsnitlige nedbør falder i Cherapunji, der ligger i 1300 m´s højde i Assam (Østindien). Her falder 10.840 mm regn - altså næsten 11 m - hvert år. Og så regner det endda næste ikke i 4 måneder.
Ved den store dæmning i Aswan (Ægypten) er den gennemsnitlige årlige nedbør 3 mm. Der kan gå år uden regn overhovedet.
Klima
Mens det er enkelt at beskrive vejret ud fra de 4 elementer, som de er lige nu, er det vanskeligere at beskrive klimaet. Ingen kan forudsige vejret til næste år, men mange gør. Man kan tro på det eller lade være. Men man kan spoe en statistisk tendens.
Klima bygger på daglige vejr-observationer gennem lange perioder. Minimum er 30 år. Normalt mange flere. I Danmark > 120 år. Klima er altså statistik.
Linier gennem steder med samme klima beskriver dette på klimakort. Ved at opdele i intervaller opnås overblik på et klimabæltekort.
I overensstemmelse med et steds klima, udvikler og tilpasser den naturlige plantevækst sig til forholdene. Det beskrives på plantebæltekort.
Klima- og plantebælter
Jorden inddeles i 7 klimazoner, som fordelt på halvkuglerne kun er 4 forskellige. Grænserne mellem dem kan ses i skemaet:
KlimazoneKoldeste måned middel CoVarmeste måned middel CoAndet kravPolar-< 10oFrost kan forekomme hele åretTempereret-> 10o-Subtropisk> 5o> 20o-Tropisk> 15o-Frost forekommer aldrigDen naturlige plantevækst tilpasser sig klimaet på et givent sted. Temperatur, nedbør og andre faktorer bestemmer direkte plantevæksten og indirekte stedets fauna.
Drivhuseffekten
Glasset i et drivhus tillader Solens langbølgede stråling at passere og opvarme jordoverfladen og ting i drivhuset. Varmen ledes så op til luften i huset = der er varmt. Om natten forhindrer glasset den kortbølgede udstråling til verdensrummet = der er lunt. Der skabes et varmere klima i drivhuset.
Jordens middeltemperatur er konstant, idet ind- og udstråling er i balance. Drivhusgasser har samme virkning for Joerden som glasset i drivhuset.Gasserne nedsætter udstrålingen og Jordens temperatur øges.
Der har altid været naturlige drivhusgasser, men mennesket øger mængden drastisk ved udledning af mange gasser. Mennesket skaber meget forurening. Også en uforholsvis stor produktion af drøvtyggere øger med meget metangas. Især kommer der megett CO2 fra industri og trafik. Jorden får et lag "glas" hen over sig og bliver et drivhus.
Comments