Newest Viewed Downloaded

Universities > Denmark Showing 81 - 100 of 1030 items

Københavns Universitet (The University of Copenhagen)

Københavns Universitet er det største og ældste (oprettet 1479) universitet i Danmark og blandt de ældste universiteter i Nordeuropa. Universitetet er placeret på en række forskellige adresser i og uden for København, den ældste del er beliggende i Københavns Indre By.
The University of Copenhagen is the oldest and largest university and research institution in Denmark. Founded in 1479, it has more than 37,000 students, the majority of whom are female (59%), and more than 7,000 employees. The university has several campuses located in and around Copenhagen, with the oldest located in central Copenhagen. Most courses are taught in Danish; however, many courses are also offered in English and a few in German. The university has 2800 foreign students of which about half are from Nordic countries.
Parasitstatus på Grantoftegård Hold 1

Parasitstatus på Grantoftegård Hold 1

Excercise 5 Results and comments

Excercise 5 Results and comments

Avl ved Slædepatruljen SIRIUS Bachelorprojekt udarbejdet af Tobias Daugaard-Petersen (tdp@dsr.life.ku.dk) og Daniel Haraldsson (sg_haraldsson@yahoo.com)
Vil du med i zoo?

Vil du med i zoo?

En etisk diskussion af zoologiske haver Af Lisa Havmøller Izabella Lærketoft Frída Helgadóttir Nette Lyckegaard Charlotte Bruun Petersen
Bakteriers bevægelighed

Bakteriers bevægelighed

Faderskabsanalyse i en Afrikansk elefantpopulation (Loxodonta africana) ved brug af nukleære mikrosatelliter

DNA baseret taksonomi? Carl Linnaeus som har introduceret det binomiale nanvngivenings system i 1750serne. Han bliver kaldt for fatheren af den moderne klassification af dyr og planter
Apis mellifera subspecies

Apis mellifera subspecies

RNA editering

RNA editering

Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Poul Schou March 2, 2006

Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Poul Schou March 2, 2006

Indledning

Indledning

Fremkomsten af et nyt behandlingstilbud til patienter med Rematoid arthtrit (RA) repræsenterer en klassisk sundhedsøkonomisk problemstilling, idet behandlingen medfører væsentligt forøgede behandlingsomkostninger, som skal sammenholdes med en række dokumenterede/ påståede positive effekter for patienterne. Omkostningsforøgelsen sker indenfor et afgrænset felt (kassøkonomi) og en række af de positive effekter (gevinsterne) vil vise sig på andre områder i den samlede sundhedssektor (andre kasser). Sygdommens hyppighed og alvorlige karakter medfører et pres fra såvel producenter, patienter, patientinteresseorganisationer samt behandlere. Da den nye behandling (nyt lægemiddel) har været tilgængeligt i forholdsvis kort tid er særligt de medicinske langtidsvirkninger dårligt belyst. Da lægemidlerne samtidig har været produceret i små mængder og af få udbydere er det vanskeligt at prognosticere prisudviklingen for midlerne. Netop pga af ovenstående problemstillinger er det relevant at belyse problemstillingen med en sundhedsøkonomisk angrebsvinkel.

Kapitel 6: Nye produkter. Reglen eller undtagelsen? Indtrængningskurver: Hvordan udvikler salget sig over tiden? Model - den logistiske kurve. Begreber: 1. y(t) = Det samlede (akkumulerede) salg til tidspunkt t 2. M = det samlede marked 3. y(t)/M = andel, der har varen til tidspunkt t 4. (1- y(t)/M) = andel, den ikke har varen til tidspunkt t 5. dy/dt/y(t) = procentvis stigning i y(t) pr. tidsenhed Antagelse: k procent af dem, der p.t. ikke har købt varen, vil købe den i periode t:
En dansk vækstsucces 1880-1914 (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time)

En dansk vækstsucces 1880-1914 (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time)

Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste lektion om byerhverv og specielt industri Men landbruget beskæftigede stadig ca 52 pct af arbejdsstyrken og stod for 50 pct af BFI i 1870 jf. figuren næste side. Bemærk kun et lille ‘productivity gap’ fra start. Industri i moderne forstand stod endnu kun for lidt over 4 pct. af BFI i 1870, håndværk for 15 pct., handel, transport mv. for 27 pct.
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark

Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark

Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital allokeres til militære formål (tropper, våbenfabrikker etc.) dvs. disse ikke længere er til rådighed for produktion af civile varer og tjenester. Krige finansieres i større eller mindre omfang ved træk på centralbanken, dvs. gennem inflation.
Økonomisk politik under højvækstperioden 1958-73

Økonomisk politik under højvækstperioden 1958-73

Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode 1950-73. The golden Age of European Growth Der igen byggede på nogle gunstige udbudsfaktorer: Catch-up med amerikansk teknologi. Hvad var fordelen? Liberaliseingen af vare- og kapitalbevægelser (EF mm.) Bemærk sammenhængen mellem amerikansk teknologi og udvidelsen af det europæiske marked
Væksten I byerhvervene 1895-1914. Danmarks industrialisering

Væksten I byerhvervene 1895-1914. Danmarks industrialisering

1,90 2.10 1,83 Alle byer-hverv Industri 1,91 0,92 Landbrug 1895-1910 1870-95 Vækst I BFI pr. arbejder Væksten accelererer i den nye industri og i landbruget. Handel og transport mv. øger BFI-andelen til 46 pct. i 1910. Jf. at disse sektorer understøtter landbrugets arbejdsdeling med byerhvene i ind- og udland Industriens andel vokser til 10 pct. i 1910
Afslutningen om reformperioden fra 1780’erne og dens følger

Afslutningen om reformperioden fra 1780’erne og dens følger

En privatisering af den tidligere fælles jord – incitament til at forbedre og bevare ressourcen En konsolidering af landbrugsejendommene da landsby- fællesskabet udskiftes – incitament til individuel ageren, plus besparelse på transport
Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973

Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973

Baggrund i at gunstige udbudseffekter fra tiden 1950-73 efterhånden var udtømt i Vesteuropa Herunder den store engangseffekt af handels-liberaliseringer og af catch-up Og gevinsten ved strukturforskydninger i de økonomier, der havde haft en stor landbrugssektor i starten Man havde tidligere kunnet flytte arbejdskraft til en sektor hvor produktionen pr. mandtime var højere
Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 17. Maj 2006

Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 17. Maj 2006

<< Back 123456789 Next >>
Sitemap