Naturen, økonomiske incitamenter og bæredygtig udvikling Tiltrædelsesforelæsning
26. August 2005 Niels Vestergaard
Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi
Centre for Fisheries & Aquaculture Management & Economics
Naturen, økonomiske incitamenter og bæredygtig udvikling Tiltrædelsesforelæsning
26. August 2005 Niels Vestergaard
Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi
Centre for Fisheries & Aquaculture Management & Economics
Naturen og økonomi
Naturen, det billige skidt (Poul Henningsen)
Miljø buzzwords: Bæredygtighed, i dag er det økosystem ydelser (Engelsk: Ecosystem services).
Fare for at disse ord overtages af alle og bruges så meget at de stort set dækker alt men ender med ikke at sige ret meget.
Vi bygger vores liv på den naturlige infrastruktur (f.eks. klima systemer og kvælstofkredsløb).
Værdien af økosystemer (dvs. infrastrukturen) ser vi først når de ikke virker.
Eksempel: kuldioxid (CO2). Udledning af kuldioxid medfører (sandsynligvis) klimaændringer. Kulstofkredsløbet kaldes også jordens air-condition anlæg.
Naturens værdi Økosystemer er kapital goder
Hvis de forvaltes fornuftigt kan de give en strøm af vitale ydelser
Produktion af vare (fisk, træ)
Livsunderstøttende funktioner (drikkevand)
Livsopfyldelse (rekreativ)
Har også en options værdi (For eksempel: Genetisk mangfoldighed til fremtidig brug)
Vi kan få et billede af dette, hvis national indkomsten også medtager de ydelser vi modtager fra naturen (herunder afskrivninger på natur kapital)
Naturens værdi - fortsat
Vi tager mange af disse ydelser for givet, vi anser ydelserne for at være gratis!
Det kunne vi også nogenlunde risikofrit gøre før i tiden, fordi der var rigelig af natur kapital og virkninger af økonomisk aktivitet var minimal.
Det ser ud til at ændre sig. Naturens kapital er begrænset og det ser ud til at vi påvirker funktionerne og samspillet i naturen på sådan en måde at produktionen af ydelserne ændre sig.
Det er derfor nødvendigt at fortage en vurdering af hvordan og hvor meget vi skal beskytte naturen? Disse spørgsmål har økonomer en mening om.
Økonomi: Grundlaget
Etik! Menneskelig velfærd er grundlaget.
Samfundet bør følge den politik, som maksimerer summen af individuelle nytter.
Baseret på individernes egne vurderinger.
Individuelle preferencer danner grundlaget for beslutninger om allokering af ressourcer.
De individuelle preferencer kommer til udtryk i prisdannelsen. Prisen udtrykker den relative knaphed af ressourcerne. Prisen fortæller hvad samfundet vil vinde (eller tabe) hvis lidt mere (eller mindre) af ressourcen var til rådighed og hvad vi er villige til at betale for en enhed til. (Kaldes økonomisk værdi).
Økonomi: Ganske enkelt
Økonomer vil gerne sige at markedet som oftest virker. Når vi siger at “markedet virker” vi mener at de effektivt allokerere samfundets ressourcer. Ressourcer omfatter arbejdskraft, kapital, land og andre naturlige ressourcer.
Decentrale beslutninger: Egne interesser falder sammen med samfundets interesser. Et bemærkelsesværdigt resultat.
Ressourcer der er effektivt allokeret anvendes til et omfang hvor deres marginale fordele er lig med deres marginale omkostninger (=prisen).
Når markedet allokerer ressourcerne effektivt er der ingen grund til at det offentlige blander sig direkte i allokeringen.
Når markedet ikke allokerer ressourcerne effektivt er der en grund til offentlig indblanding.
Ressourcer
Præferencer
Teknologier Markeder Priser
Produktion
Forbrug V
E
L
F
Æ
R
D
Markedet omdanner ressourcer til vare og ydelser - til at dække menneskelige behov - vha. teknologien og under vejledning af preferencer (hvad, hvordan og for hvem)
Økonomi: Ganske enkelt – fortsat (forbehold)
For at markedet allokerer effektivt skal alle de handlede vare og ydelser være private goder (ikke kollektive goder) og der må ikke være forskel mellem de private og samfundsmæssige omkostninger ved deres produktion.
Forskellen mellem private og samfundsmæssige omkostninger kaldes eksterne effekter (Eksempel: Fisk, kødannelse på motorvej, forurening).
Kollektive goder er karakteriseret ved at at det ikke er muligt at udelukke en forbruger fra nytten af et gode og at forbruget er fælles. (Forsvaret, luftkvaliteten, biodiversitet, kulstofkredsløbet, pæn hæk). Mulighed for at nyde uden at yde. De samfundsmæssige fordele overstiger de private fordele, hvilket leder til underudbud af de kollektive goder.
Biosfære
Ressourcer
Præferencer
Teknologier Markeder Priser
Produktion
Forbrug V
E
L
F
Æ
R
D
Økosystem ydelser Eksterne effekter Naturens ydelser indgår ikke på markedet
Og nogle markedsaktiviteter påvirker naturen
Cod biomass relative to the optimal 0.61 0.77 Norway 0.60 0.68 Iceland 0.49 0.57 Denmark Period with TAC-regulation
1978 - 2000
Common data period
1964 - 2000
Efficiency of the cod harvesting policies 4.13 2.73 Norway 5.74 3.71 Iceland 2.96 2.60 Denmark Period with TAC-regulation
1978 - 2000
Common data period
1964 - 2000
Biosfære
Ressourcer
Præferencer
Teknologier Markeder Priser
Produktion
Forbrug V
E
L
F
Æ
R
D
Økosystem ydelser Andre institutioner
Institutioner til at formidle samspillet mellem mennesker og naturen
Kommercielt Fiskeri
Kan vi sikre at de enkelte reder/fisker handler i overensstemmelse med hvad samfundet ønsker? (private omkostninger = samfundsmæssige omkostninger)
En markedsbaseret løsning er Individuelle Omsættelige Kvoter. Betyder stadig offentlig indblanding, men det gøres sådan at de samfundsmæssige omkostninger ved at fiske kommer til at svare til de private omkostninger.
Fiskerne bestemmer hvordan og hvornår de producere.
Systemet har 3 elementer:
Bestem et samlet fangstniveau = samlet kvote
Udstede individuelle fangstlicenser, som giver ret til at fange en vis andel af den samlede kvote
Etablere et marked for køb og salg af licenserne
Comments