Hvorfor interessere sig for skolestrukturen i Fredericia?
Krav om øget kvalitet, styrket faglighed … Vi skal i ”top 5” … 95 % … forberedelse af elever til at begå sig i et globaliseret, digitaliseret vidensamfund. De begrænsede ressourcer
Krisen og den kommunale økonomi
Mia kr. R07 R08 R09 R10 B11 224 228 232 236 ? 4-5 mia. kr.
Figuren viser udviklingen i kommunernes økonomi fra regnskab 2007 til budget 2011.
Rejseholdet:Kvaliteten skal øges …
Danske elever i 9. klasse er på niveau med gennemsnittet i OECD men næsten et år bagud i forhold til landene med de bedste skoler
Kvaliteten skal øges …hvad siger vores kvalitetsrapport?
mere pædagogisk IT på skolerne mere specialpædagogisk viden på flere skoler målrettet udvikling af skolens alsidige læringsmiljø (ex. mere holddannelse) for at imødekomme en højere grad af pædagogisk kompleksitet og mangfoldighed stærke PUC´ er med flere højt kvalificerede vejledere/ressourcepersoner tilknyttet (ex. læsning, naturfag, pædagogisk IT, dansk som andetsprog, internationalisering og specialpædagogik) stærke profilskoler med linjer i udskolingen stærkere tværgående vidensmiljøer (der kan arbejde sammen om viden/forskning, implementere ny viden på skolerne) mere målrettede pædagogiske indsatser, der fremmer alle elevers handlekompetencer ift. sundhed og trivsel fortsat efteruddannelse af lærerne/pædagogerne der skal være rum/overskud til målrettet pædagogisk udvikling blandt medarbejderne
Problematikker i Fredericia
Økonomien strammer til … kan de politiske mål fastholdes på sigt? Tilbuddene udhules … mindre ”flødeskum” Der bliver stadig større forskel mellem store skoler/skoler med høje klassekvotienter og små skoler/skoler med lave klassekvotienter Prisen pr. elev svinger mellem ca. 40.000 kr. og 80.000 kr. på normalområdet inden for kommunegrænsen Udvikling hen imod at tosprogede elever centreres på én skole DK er verdensmester i eksklusion – også i Fredericia ekskluderer vi for mange børn
Hvad så?
Vi kan ikke se frem til at fortsætte uændret fremover …. Muligheder: Sænke ambitioner og politisk serviceniveau? foretage nyfordeling af ressourcer mellem skoler? Salami-besparelser? Øge lærernes undervisningstid? Kan teknologien lette udgifter? Kigge på skolestrukturen – skabe mere bæredygtige enheder
Temaer
Områder med stor økonomisk betydning Special-under-visning Skole-struktur Digitali-sering Lærernes arbejdstid KL: Hvad får din kommune for pengene?
Rejseholdets anbefaling: STYRKET FAGLIGHED GENNEM STØRRE SKOLER Lav mindst tre spor på hver årgang Udnyt mulighederne for at store skoler kan have undervisning på flere geografiske lokaliteter
Rejseholdet:FORANDRINGER AF FOLKESKOLEN VIL VÆRE UMULIGE ELLER UFORHOLDSMÆSSIGT KOSTBARE MED SMÅ SKOLER
1. Efteruddannelse af lærere til vejledere i matematik, naturfag, engelsk, it og specialpædagogik 2. Langt færre børn i specialskoler og specialklasser 3. Valgmuligheder mellem linjer med meget forskellig tilgang til undervisningen i udskolingen
KL: Mange justerer i skolestruktur- Hvorfor egentlig?
Flere undervisningstimer til børnene Større fleksibilitet i timeplanlægning Bedre faglige miljøer på skolerne Forskningen: Store skoler skaber bedre resultater? Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov
KL: Skolestruktur – hvordan ser det ud?
80 folkeskoler lukker i 2011 Flere planlægges lukket i 2012 Hvor mange skoler bør nedlægges inden 2015?
KL: Store forskelle i klassekvotienten
KL: …Et lille tankeeksperiment
Gennemsnitlig klassekvotient i en kommune med ca. 5.700 elever øges fra 20,4-22,4 Mulighed for 25 færre klasser ….eller ca. 20.000 flere undervisningstimer Svarer til 2,5 ekstra ugentlig lektion pr. klasse Giver mulighed for timer til holddannelse
Comments