Livsparat-Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor unge kan udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt liv.
Livsparat-
Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor unge kan udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt liv.
Vordingborgskolen
Forstander på 6. år….inden da folkeskolelærer på Vintersbølle skole med elever op til 7.klasse. TR-systemet osv. Grundlagt i 1904….husholdingsskole…..unge frøkener skulle på husholdningsskole…..Matador…Susse Vold…. Skolens udvikling frem til det den er i dag har været en meget meget lang rejse hvor det i perioder har været meget meget hårdt og ikke nemt at få det til at jkøre rundt….unge piger skulle lære køkkenfaget…husholdningsskoler…..køkkenassistentuddannelsen…langtidsledige på kurser..også lange kurser…hold for unge med særlige behov….kommet ind som en redning af skolen..ikke uddannet personale osv….10.klasse ‹#›
Vordingborgskolen 1904 - 2011
‹#›
sukkerdejg ‹#›
Undervisning…opmærksomme lyttere ‹#›
Oplæg i to dele:
Pædagogiske overordnede overvejelser Vordingborgskolens praksis og opbygning
Vi er en ” Fri kostskole”…..
Hovedsigtet for de frie kostskoler er , at vi gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær skal bidrage til, at eleverne bliver klogere på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Elevgruppen er meget blandet og rummer unge med ”særlige behov”……vi kalder det på Vordingborgskolen for særlige læringsforudsætninger.
Borgere….og menneske…..efter deltagelse i projekt ‹#›
Udviklingsarbejde sammen med 13 frie kostskoler..Efterskoler og Hus – og håndarbejdsskoler…nu kaldet: Friefagskoler
Årsagen bag dette stykke udviklingsarbejde var: Udvidede undervisningsbegreb (for os bliver det mere og mere indskrænket)…vores pædagogiske praksis som omhandler at unge med særlige læringsforudsætninger på linje med andre unge skal dannes til frie selvbestemmende mennesker og ansvarlige borgere. § 25.2 timer
Ministerielle tilsyn med undervisning…..Værkstedundervisning er ikke underv. Opvask ….omklædning og bad efter idræt….botræning ‹#›
Specialundervisning på hovedet
-Almen pædagogiske synspunkter. Leo Kommischke og Niels Buur Hansen fra University college syddansk. UCSYD.dk Og Skolesammenslutningen i Foreningsfællesskabet Ligeværd 13 skoler
En bog om almene pædagogiske principper..ikke diagnoser, focusering på fejl og mangler ‹#›
MåL:
Udvikling af almen pædagogisk perspektiv på specialundervisning der skal være en forudsætning for at specialskolen/specialdelen ikke fastholder og forstærker den almindelige skoles eksklusionssystemer-men i stedet peger frem mod deltagelse i en fælles menneskelig praksis.
Snævert undervisningsbegreb……praksis fagene og fx botræning….hvis ikke det kan være undervisning på de skoler der er støttet af undervisningsministeriet..så sker der endnu større eksklusion. ‹#›
Hvad drejer specialundervisning sig egentlig om:
At hjælpe elever ind i de lærings og dannelsesprocesser, der bidrager til at de kan blive mennesker og borgere Pædagogisk praksis og at vi er pædagogisk professionelle undervisere … vi er uddannede og det er vi stolte af Almen pædagogisk perspektiv … det er vigtigt for den specialpædagogiske praksis fordi det bevirker det perspektiv: at alle kan lære, at alle kan lære at de kan lære og at alle skal hjælpes til at høre til i samfundet og fællesskaber. (anerkende mennesket)
Vi er ikke psykologer, adfærdseksperter, terapeuter osv….(lidt ind imellem) vi skal uddanne de unge til fremtiden ‹#›
Hvad betyder det for specialpædagogisk praksis når der anlægges et alment pædagogisk perspektiv ?
Fokus på de unges fremtidige liv Fokus på læringsforudsætninger Hvad nu hvis man har lært at man ikke kan lære? De unge har lært at de ikke kan lære i skolens undervisning Pædagogisk tillært handicaps: I skolen kan man lære dumhed. Hvordan kan man lære unge, der aldrig for alvor har haft en ven eller tilhørt et fællesskab, at de kan finde venner og høre til i fællesskaber ?
Hvilke lærings og dannelsesprocesser skal vi pædagogisk bidrage med ? ‹#›
Det betyder også…
Fokus på at styrke og udvikle dannelsesfællesskaber i skolen Kostskolen tre dannelsesfællesskaber: Venskabelige fællesskaber Interessefællesskaber Kostskolefællesskab
Flere fokuspunkter..gennem samtale og samvær med andre bliver du dannet som menneske.. ‹#›
OG….. Fokus på at styrke og udvikle den almene pædagogiske kvalitet i den almindelige skole-og samtidig udvikle de teknologier der er nødvendige for inklusion
Alle kan lære Alle kan lære at de kan lære Alle må indføres i samfundet Alle skal have mulighed for at deltage som lærende og handlende i menneskelivets fællesskaber
Et andet centralt begreb: Arbejde.. Håndens og åndens arbejde
Vi har en antagelse om at arbejdet er vigtigt for menneskets dannelsesproces. Mennesket bliver sig selv som menneske og borger gennem arbejdet. Eleverne må lære at arbejde gennem at arbejde i praksis eller At eleven bliver i stand til gennem arbejdet ( i skolen) at ”lære at lære” . ( De der kan gå videre i uddannelsessystemerne)
Hvordan i praksis:
Indskrivningssamtale med Jette… Nervøs ung..kigger ned i bordet..(forældre,uu-vejledere,sagsbehandlere)…ofte vil gerne lave mad/10.klasse Mål: Venner Arbejde Blive bedre til at læse/regne Kunne klare mig selv
Første opgave..store opgave
Den unge skal aflære at de ikke kan lære De skal opleve fællesskaber i et anerkendende miljø De skal opleve pædagogisk miljø hvor de ikke er specielle, men ung der er på vej ind i fremtiden De skal lærer at de kan lære..håndens værk
Comments