Grundlæggende Webdesign
– at skrive til nettet Bjarne Sandstrøm
IT-højskolen
28.2.2002
Grundlæggende Webdesign
– at skrive til nettet Bjarne Sandstrøm
IT-højskolen
28.2.2002
Plan for i dag
Kontrol af deltagerlister
Præsentation af første opgave
spørgsmål om holddannelse
Alment at diskutere skrivestrategier for nettet
formidlingssituationen på nettet
traditionel lineær skrivning
skrivning til interaktivt medie
Konkrete sproglige overvejelser i relation til net-skrivning
Jakob Nielsens synspunkt
Skrivning til nettet
KONKRET - en pragmatisk vinkel
Jakob Nielsen: ”Ultimately, users visit your website for its content.”
OVERORDNET - en teoretisk vinkel
HTML er tænkt som et tekstmedie
Ted Nelsons vision af nettet som en sammenvævet hypertekst
Vannevar Bush’s vision af nettet som en ekstern hukommelse
Hypertekstens væsen
Espen J. Aarseth: ”... the main feature of hypertext is discontinuity – the jump – the sudden displacement of the user’s possition in the text”
”Nonlinearity and Literary Theory” in George P. Landows Hyper / Text / Theory (1994)
Hypertekst sammenvæver / associerer mere eller mindre løse tekstfragmenter
kan sammenlignes med filmisk montage
Lineær skrivning
Processkrivningens tre erkendelsesniveauer:
A. Brainstorm
B. Mind-map
C. Disposition
Endelig skrivning
A) Brainstorm
Associativ idéindsamling
Holdningen under processen må ikke være kritisk
Ideerne nedskrives i den rækkefølge, de måtte indfinde sig
dvs. som de følger efter hinanden i tid, ikke som de måtte hænge sammen
B) Mindmap
Overblikskabende sortering af ideerne
Forbindelseslinier
efter stofmæssig beslægtethed
efter tidslig progression
efter grund-følge, årsag-virkning
C) Disposition
Kritisk søgen efter fokus
Elementerne arrangeres
efter formidlingsmæssige hensyn
fortælling
som argumentation
dokumentation
ræsonnement
Sammenfatning (A > B > C)
Skriveprocessen udvikler sig gennem følgende tre erkendelsesniveauer
en temporær idéfølge (associationskæde)
et spatialt stofarrangement
et formindlingsmæssigt / logisk ræsonnement
dvs. gennem tid, rum og logisk kausalitet
Processkrivningens erkendelsesvej
Associativt, ukritisk, lavt bevidsthedniveau (før-bevidst)
Sonderende, iagttagende overblik
Egentlig indsigt i materialets indre relationer på et høj-bevidst kategorialt, logisk og metodisk niveau.
dvs. bevæger sig fra LAVT til HØJT bevidsthedniveau (som en slags "opvågning”)
Web-skrivning
En sites struktur ligner en mindmap
En sites struktur er ikke lukket, men åbner plads for brugeren
Interaktiv skrivning svarer til, hvad George P. Landow har kaldt ‘multi-kausal’ tænkning
Interaktiv skrivning giver mulighed for at beskrive et verdensbillede, hvor påvirkninger ikke kun forplanter sig af irreversible tidslinjer, men går på kryds og tværs (jvf. George P. Landow).
Skrivning til et interaktivt medie kan - i relation til lineær skrivning - forekomme erkendelsesmæssigt mindre krævende. Forskellen på de to skriveformer er, at den lineære skrivning udtrykker ‘afsenders’ erkendelse, mens den interaktive skrivning tilrettelægges for at give brugeren erkendelsesmuligheder.
Lineær vs interaktiv skrivning
Lineær tekst
Abstraherende
bevæger sig fra enkelt-fænomenet mod syntesen
Syntese-søgende
bevæger sig fra konkrete eksempler mod den overordnede lovmæssighed
Komponerende
konkluderer Interaktiv tekst
Konkretiserende
bevæger sig fra det over-ordnede synspunkt mod eksemplet
Analytisk
bevæger sig fra helheden mod dokumentet, der under-bygger, anskueliggør, illustrerer
De-komponerende
åbner nye perspektiver
Erkendelses-potentialer
Den lineære tekst er et “push-medie” (afsender er subjekt)
kommunikerer en fortælling / argumentation
formulerer afsenderens / den skrivendes erkendelse
Den interaktive tekst er et “pull medie” (modtager er subjekt)
åbner mulighed, at modtageren / læseren / brugeren skal orientere sig og selv anstille sine betragtninger og nå frem til en erkendelse
Erkendelsens paradigmeskift?
Interaktiv skrivning svarer til postmoderne læserteorier: Wolfgang Isers reader-response teori, Umberto Ecos ‘åbne tekst’ og Baudrillards begreb om hyperrealitet og simulation
Lineær skrivnings forhold til interaktiv skrivning er blevet sammenlignet med forholdet mellem det klassiske (aristoteliske) dramas forhold til Berthold Brechs episke teater
[Læs evt. nærmere herom i Fisk-seriens bind 2 og 3, nævnt i litteraturlisten.]
Nævn igen Landows begreb ‘multi-kausalitet’
Kunstneriske muligheder i hypertekst
Muligheder
at placere brugeren i en postmoderne erkendelsessituation
en labyrintisk situation
erkendelsens krisesituationer
at erstatte en temporær gestaltning med en spatial (”feltet”)
Eksempler på eksperimenter med erkendelses- og hukommelsesproblemet:
Michael Joyce: Afternoon
Blackout
En ny menneske- og verdensforståelse
Jan Kjærstad: Menneskets felt (1997/1999)
gøre mennesket mere horisontalt, mindre vertikalt
det gælder ikke om at finde nye gode fortællinger, men om at sætte dem sammen (lænkeproblemet)
skabe et tekstvæv
forvandle tidens retlinethed til rumlig mangfoldighed
monologisk fremstilling med polyfoni
forvandle læseren fra reader til wreader
Formidlingens vilkår
Traditionel formidling >
institutionel >
kanonisk >
søger viden om alment >
anerkendte værdier >
hierarkisk >
norm- og pligtbetonet > < Net-formidling
< markedsbetonet
< værdifri
< søger viden om
< egne interesser
< flad
< lystbetonet
Jakob Nielsens univers og metode
Hvad er Jakob Nielsens analysemateriale?
Hvad er hans metode?
Hvad er hans begreb om brugen af nettet?
Hvad er hans værdikriterier?
Besøg Jakob Nielsens hjemmeside på www.useit.com
Jakob Nielsens metode
Jakob Nielsen analyserer firmasider, nyhedssider og portaler
Hans metoden er brugertests af
øjenbevægelser
tidsforbrug
Webbet er for ham et medium, der læses på skærmen
Hastighed (et lille tidsforbrug er bedre end et stort)
Angående tidsforbrug kan man sammenligne med Stig Hjarvads synspunkt i Det selskabelige samfund: “Selv om mediesnakken på overfladen lyder forceret – som musikværternes speedsnak – er dens tempo i sociologisk forstand ganske langsommeligt. Mediernes snak skal formidle selskabelighed, og denne type samvær er præget af et særligt forhold til tiden: Man skal ikke nå noget, selve samværet er et mål i sig selv.
omfang
Jakob Nielsen angående Hold teksten kort
at være på nettet lægger op til febril interaktivitet
brugere er generelt utålmodige
skærmtekst læses langsommere end trykt tekst
(Jakob Nielsen siger 25%)
hold tekstens omfang på 50% af en trykt side
brugere ‘læser’ ikke websider, de skimmer dem
det er besværligt at ‘rulle’ gennem lange sider
Comments