Tine Nielsen, CBS Learning Lab * Læringsstile i gruppearbejde
Tine Nielsen, CBS Learning Lab * Læringsstile i gruppearbejde
Studerendes forberedelse: At de har gennemført læringsstilstesten og medbringer profil og tolkningsmanual
Hensigten med denne slideserie er at give undervisere, der vil arbejde med lærings-bevidstgørelse og udvikling i studentergrupper vha. læringsstile (Det danske spørgeskema til selv-vurdering af læringsstile), let adgang til en række slides som oplæg til at sætte grupper i gang med at fremstille og arbejde med deres gruppeprofil.
Bemærk, at de enkelte ark til ark lave gruppeprofilen findes på www.cbs.dk/learningstyles (siden slides & øvelser) både i 4 og 5-mands udgave til udlevering
Bemærk, at studerende også selv kan hente en komplet arbejdsbog, hvor de selv kan arbejde med at lave en gruppeprofil www.cbs.dk/learningstyles (siden gruppematerialer til studerende
Der indgår både korte intro’er til øvelserne og øvelser.
De er slides, som man kan arbejde videre ud fra, bytte rundt på eller bruge som de er.
I de efterfølgende notefelter vil det med fed tekst være angivet, hvis der er steder, hvor der bør/kan laves kontekst-specifikke ændringer i slides, samt når slides er animerede.
Alm. tekst er blot note-/manuskripttekst, som giver flere detaljer omkring indholdet på de enkelte slides – der er medtaget så mange eksempler, som pladsen i notefeltet tillader. Der findes flere i de forskellige tekster i litteraturlisten
Alle litteraturhenvisninger referer til den litteraturliste, der kan findes på www.cbs.dk/learningstyles
* Tænkestile & læringsstile Tænkestil = En stilprofil, der beskriver en persons foretrukne måder at tænke på i specifikke kontekster
Læringsstil
Vejledningsstil
Undervisningsstil Tine Nielsen, CBS Learning Lab
OBS Slide er animeret
I Sternbergs theory of mental self-government defineres tænkestil som en stilprofil, der beskriver en persons foretrukne måder at tænke på i specifikke kontekster (eller med andre ord: Hvordan en person foretrækker at bruge sine tænkeevner i en specifik kontekst).
I Nielsens danske tilpasning af Sternbergs teori foreslås det, at specifikke kontekster kan konkretiseres til for eksempel:
Læringsstile dvs. hvordan man foretrækker at tænke i læringssituationer (i rollen som den lærende)
Undervisningsstile dvs. hvordan man foretrækker at tænke i lærings-/undervisningssituationer (i rollen som underviser)
Vejledningsstile dvs. hvordan man foretrækker at tænke i lærings-/vejledningssituationer (i rollen som vejleder)
Nielsen (2006a), Sternberg (1997)
* * Læringsstil En profil af tænkestile, der beskriver en persons foretrukne måder at tænke på i en specifik læringskontekst
“Måder at tænke på” repræsenterer forskellige måder at opfatte og håndtere forskellige former for problemer/situationer på i konteksten Tine Nielsen, CBS Learning Lab
Læringsstile = En stilprofil, der beskriver en persons foretrukne måder at tænke på i den fagspecifikke universitetskontekst.
Undervisnings- og vejledningsstile kan defineres på samme måde
hvor
“Måder at tænke på” repræsenterer forskellige måder at opfatte og håndtere forskellige former for problemer/situation på i den givne kontekst.
Nielsen (2006a), Sternberg (1997)
* * Stilprofilen Stile er præferencer i brugen af evner, ikke evner i sig selv
Forskel på stil og strategi
Man har profiler (eller mønstre) af stile, ikke bare en enkelt stil (altid alle 14 stile med forskellig styrke og fleksibilitet)
Stile er i det store og hele ikke gode eller dårlige – det er et spørgsmål om, hvor godt de passer til den specifikke kontekst
Tine Nielsen, CBS Learning Lab
Præferencer, ikke evner dette er vigtigt at huske, idet vi kan meget vel gøre noget andet, end det vi foretrækker
Forskel på stil og strategi evner er udtryk for det, vi er gode til (for eksempel kreative kognitive processer) – stil er vores (naturlige) præference for disse kognitive processer, som vi benytter uden at tænke bevidst over det – strategi er når vi bevidst vælger disse kognitive processer (for eksempel når vi vælger at tænke på måder, der ikke er særligt stærke i vores stilprofil)
Stilprofiler dette betyder, at man kan have fra en meget svag til en meget stærk score på alle 14 stile derfor er der i realiteten et uendeligt antal af forskelligt nuancerede stilprofiler + mht. fleksibilitet kan vi alle være mere eller mindre fleksible/stive i vores tænkning – dvs. at vi i højere eller mindre grad holder fast i vores måde at tænke på – vi kender formodentligt alle nogen, der insisterer på at gøre ting på deres måde, uanset omstændighederne – det kunne, for eksempel, være nogen med en stærk monarkistisk stil, som insisterer på, at vi bare skal finde løsningen og måden vi finder den på, og at vi ikke skal spilde tiden med at prioritere dele af problemet efter vigtighed – der er jo ET problem, der er mere vigtigt end alle de andre!!!
Ikke gode eller dårlige stilene er ikke i sig selv objektivt gode eller dårlige (som det var tilfældet med en række af de ældre teorier om kognitiv stil) – det er mere et spørgsmål om, hvor godt ens stærke stile passer til den...
* * De 14 læringsstile & gruppearbejde Funktionsmæssige stile Niveaumæssige stile Lovgivende Global Udøvende Lokal Dømmende Rækkeviddemæssige stile Formmæssige stile Internaliserende Monarkistisk Eksternaliserende Hierarkisk Orienteringsmæssige stile Oligarkisk Konservativ Anarkistisk Progressiv Demokratisk Tine Nielsen, CBS Learning Lab
Teorien omfatter 14 forskellige stile – sorteret i 5 kategorier opkaldt efter de funktioner, former, niveauer, rækkevidder og orienteringer, “governments” siges at have – teoriens grundlæggende antagelse er, at personer så vel som grupper og samfund (“governments”) skal styre (“govern”) sig selv, hvorfor disse analogier bruges!
Den grundlæggende idé: At “governmental” strukturer kan ses som ydre samfundsmæssige manifestationer af fundamentale psykologiske, indre, individuelle processer. “Government” i samfundet ses som en eksternaliseret afspejling af den menneskelige psyke på et stort plan, og både mennesker og samfund som systemer, der skal styre (“govern”) sig selv.
Med hensyn til gruppearbejdet, vil vi kun beskæftige os med syv af stilene, nemlig de 3 funktionsmæssige stile (lovgivende, udøvende & dømmende), de 2 niveaumæssige stile (global & lokal) og de 2 orienteringsmæssige stile (progressiv & konservativ) – baggrunden for at reducere det til disse 7 stile er, at de er de mest centrale for arbejdsprocessen i en gruppe:
De tre funktionsmæssige stile, der fortæller hvor stærke gruppens præferencer er for forskellige dele af problemløsnings- og arbejdsprocessen, og dermed jeres tilbøjelighed til at lægge vægt på disse forskellige dele. Dvs. præferencer for at definere problemet, der skal løses, lægge strategien og sætte dagsordenen (lovgivende), præferencer for at løse definerede problemer og følge fastlagte strategier (udøvende), og præferencer for at analysere, vur...
* Tine Nielsen, CBS Learning Lab Lærende med forskellige Funktionsmæssige stile foretrækker at Lovgivende: definere problemet, sætte målene og lægge strategien
Udøvende: Udføre ifølge guidelines
Dømmende: Evaluere, analysere og kritisere idéer, processer og resultater
EKSEMPEL: Gruppearbejde (eller find selv eksempler)
De funktionsmæssige stile kan ses som præferencer for forskellige dele af en klassisk problemløsningsproces eller forskellige dele af arbejdsprocessen i et projekt Studerende med en stærk LOVGIVENDE stil vil blive tiltrukket af de dele af projektets arbejde eller problemløsningsproces, der involverer problemdefinering, at opridse mål eller planlægning af strategi. På den anden side vil studerende med en stærk UDØVENDE stil være dem, der fylder indhold i den struktur, der er defineret af de(n) lovgivende studerende (og muligvis også finde en allerede eksisterende metode eller viden). Hvorimod den DØMMENDE studerende er primært tiltrukket af opgaver såsom evaluering af både proces og resultat, og opgaver, der involverer analyse. Sammensætningen af en projektgruppe med studerende med markante lovgivende, udøvende og dømmende stile er derfor tilsyneladende den nemme vej til succes. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, idet de studerendes fleksibilitet i stile, styrken af deres stile samt konteksten (hvad er opgaven, og hvem er de andre deltagere) har indflydelse på, hvorvidt implementeringen af disse tre stile er en succes eller ej. Så bevidsthed om gruppens sammensætning mht. til disse stile kan også forbedre gruppens arbejdsprocesser. (vi vender tilbage til dette efter et hurtigt blik på de andre stile…)
Nielsen (2006a), Sternberg (1988, 1997), Boysen & Nielsen (2009)
* Lærende med forskellige Niveaumæssige stile foretrækker at
Global: Konceptualisere og arbejde på et abstrakt niveau
Lokal: Arbejde med det pragmatiske i en situation/problem på et konkret niveau
Tine Nielsen, CBS Learning Lab
EKSEMPEL: opgavefokus i gruppens arbejde (eller find selv eksempler)
Den studerende med en meget stærk GLOBAL stil (som ikke bruger den lokale stil eller strategi) kunne være den studerende, som har tendens til at fokusere på det større billede i en opgave og som f.eks. vil sammenligne teorier og modeller på et generelt niveau, hvorimod den studerende med en stærk LOKAL stil kan være den studerende, som har tendens til at fokusere på detaljerne i en enkelt teori eller model og forsøger at analysere på et meget mere detaljeret niveau.
Bevidsthed om gruppens sammensætning mht. til disse stile vil igen øge arbejdsprocessen og kan også føre til et mere vellykket produkt, som både indebærer et detaljeret og et mere generelt abstraktionsniveau, hvilket kræves i mange opgaver på universitetsniveau.
Nielsen (2006a), Sternberg (1988, 1997), Boysen & Nielsen (2009)
* Lærende med forskellige Orienteringsmæssige stile foretrækker at
Progressiv: Vælge det ukendte – at maksimere forandring, at søge (eller føle sig tilpas med) flertydige situationer
Konservativ: Holde fast i det velkendte – at minimere forandring, at undgå (eller føle sig utilpas med) flertydige situationer Tine Nielsen, CBS Learning Lab
EKSEMPEL: I gruppens opgaveløsning (eller find selv eksempler)
Den PROGRESSIVE stil kan i sin realisering forekomme både positiv og negativ, ligesom det er tilfældet med de andre stile. Et positivt aspekt af den progressive stil kan være dens kreative drivkraft, idet disse studerende “tør” sætte alt på spil med noget nyt og relativt ukendt, trives med flertydighed (usikkerhed) og forsøger at maksimere forandring – som en noget primitiv stereotype kan denne studerende opfattes som den perfekt lærende. Til gengæld vil de selv samme præferencer blive opfattet som negative, hvis opgaven ikke omhandler at skabe forandringer eller udforske det ukendte – et eksempel kunne være den studerende i en gruppe, som bliver ved med at komme med forslag til hvordan produktet kunne forbedres, hvis nye områder blev inddraget, og som bliver ved at med det, mens konklusionen skrives.
Det modsatte er tilfældet for den studerende med en stærk KONSERVATIV stil. Her kunne den blive opfattet som negativ, hvis den konservative studerende i et gruppearbejde insisterer på, at opgaven skal løses “som vi plejer” og reagerer negativt på ethvert forsøg på at tilføje et nyt perspektiv til opgaven. I andre kontekster, hvor det er vigtigt at holde fast ved eksisterende regler og ikke vove sig ud i det ukendte – f.eks. matematiske beviser osv. – og i velkendte opgave- og situationskontekster, kan den konservative studerende bruge sine præferencer med succes.
Bevidsthed om gruppens sammensætning mht. disse ...
f.eks. Mettes læringsstils del-profil
FUNKTIONSMÆSSIGE STILE STYRKE Lovgivende Meget stærk Udøvende Meget svag Dømmende Stærk NIVEAUMÆSSIGE STILE Global Stærk Lokal Svag ORIENTERINGSMÆSSIGE STILE Progressiv Meget stærk Konservativ Meget svag Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
Her vil jeg opfordre underviseren til at bruge sin egen læringsstilsprofil som eksempel, da dette erfaringsmæssigt virker godt og gør eksemplerne mere levende
Vi vil nu se på en læringsstils del-profil og hvad der generelt kan læres af den
Når man ser på de funktionsmæssige stile:
Mine præferencer hælder klart mod at definere det problem, jeg skal arbejde med, at lægge strategien for, hvordan arbejdet skal udføres (metoder osv.) og for at lægge dagsordenen (lovgivende) + også at analysere, evaluere og helt bestemt at kritisere det arbejde, der udføres i en gruppesammenhæng ville jeg formodentlig i høj grad have styringen og være meget kritisk overfor det arbejde, gruppen udfører (både positivt og negativt)
Når man ser på de niveaumæssige stile:
Min præference hælder klart mod at arbejde på et ret abstrakt niveau – at arbejde med abstrakte idéer og koncepter – f.eks. sammenligning af teorier i de store træk, mens detaljerne ignoreres.
Når man ser på de orienteringsmæssige stile:
Min præference er klart at arbejde med nye emner og/eller metoder – simpelthen fordi jeg kan lide at arbejde med nye ting og at udforske det ukendte og uforudsigelige
afhængigt af de andre gruppemedlemmers præferencer og hvor bevidst, min gruppe er om læringsstile, kan dette muligvis medføre problemer næste slide
Tine Nielsen, CBS Learning Lab * FUNKTIONSMÆSSIGE STILE Mette Anna Christian Lovgivende Meget stærk Meget stærk Svag Udøvende Meget svag Meget svag Meget stærk Dømmende Stærk Svag Svag NIVEAUMÆSSIGE STILE Global Stærk Svag Meget svag Lokal Svag Meget stærk Stærk ORIENTERINGS-MÆSSIGE STILE Progressiv Meget stærk Stærk Svag Konservativ Meget svag Svag Stærk
For at give et simpelt eksempel – med bare mig og to gruppemedlemmer
Når man ser på de funktionsmæssige stile:
Potentielt problem 1: Anna og jeg konkurrerer måske om at blive gruppens leder? – Men skulle det tredje medlems idéer ikke også høres?
Potentielt problem 2: Christian bliver måske kaldt gruppens ”arbejdshest”? – Men skulle Anna & jeg ikke også udføre arbejdet?
Potentielt problem 3: Jeg bliver måske opfattet som overkritisk, mens de to andre ikke gider at evaluere teorierne og det udførte arbejde?
Når man ser på de niveaumæssige stile:
Potentielt problem 4: Afhængigt af den opgave, der skal arbejdes på, bliver der måske lagt for meget vægt på detaljer, mens man ikke interesserer sig for det store billede?
Når man ser på de orienteringsmæssige stile:
Potentielt problem 5: Gruppen er måske ikke opmærksomme nok på at bruge den viden og de metoder, de allerede har, pga. en overvægt af præference for “nye og spændende” ting
Et typisk scenarie kan være, at gruppens medlemmer foretrækker forskellige måder at tænke på, når de lærer, og derfor har forskellige tilgange til problemerne og opgaverne (dvs. de har forskellige læringsstile). Når det ikke anerkendes, kan det føre til misforståelser, unødvendige diskussioner og uenigheder, og i værste fald kommunikationsproblemer eller konflikter. Dog kan sådanne forskelle, når de anerkendes og håndteres på gruppebasis, øge kommunikationen i gruppen og forstærke produktet af gruppearbejdet.
Et andet typisk scenarie kan være...
Hvad kan bevidsthed om læringsstile gøre for gruppen? To scenarier
Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
Indskudt slide … Dette er det, vi nu vil beskæftige os med
Gruppens medlemmer er meget forskellige på bestemte læringsstile forskellige tilgange til problemer og opgaver
Hvis ikke anerkendt kan dette føre til misforståelse, unødvendige diskussioner og uenigheder og i værste fald kommunikationsproblemer eller konflikter
Hvis anerkendt og håndteret på gruppebasis kan sådanne forskelle øge kommunikation i gruppen og forstærke produktet af gruppearbejdet.
Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
OBS Slide er animeret
Et typisk scenarie kan være, at gruppens medlemmer foretrækker forskellige måder at tænke på, når de lærer, og derfor har forskellige tilgange til problemerne og opgaverne (dvs. de har forskellige læringsstile).
Når det ikke anerkendes, kan det føre til misforståelser, unødvendige diskussioner og uenigheder, og i værste fald kommunikationsproblemer eller konflikter.
Dog kan sådanne forskelle, når de anerkendes og håndteres på gruppebasis, øge kommunikationen i gruppen og forstærke produktet af gruppearbejdet.
Tine Nielsen, CBS Learning Lab * Stor variation i præferencer for at arbejde med abstrakte idéer og koncepter Stor variation i præferencer
for at arbejde med konkrete
problemer og detaljer Gruppeprofil Give viden
Øge forståelse
Basis for konstruktive
diskussioner i forhold til
opgaver
forbedre produkter
OBS Slide er animeret
Eksempel på Forskellighed i gruppen
Et typisk scenarie kan være, at gruppens medlemmer foretrækker forskellige måder at tænke på, når de lærer, og derfor har forskellige tilgange til problemerne og opgaverne (dvs. de har forskellige læringsstile). Når det ikke anerkendes, kan det føre til misforståelser, unødvendige diskussioner og uenigheder, og i værste fald kommunikationsproblemer eller konflikter. Dog kan sådanne forskelle, når de anerkendes og håndteres på gruppebasis, øge kommunikationen i gruppen og forstærke produktet af gruppearbejdet.
Stor variation i præferencerne for at arbejde med abstrakte idéer og koncepter, samt præferencer for at behandle konkrete problemer og detaljer
I et sådant tilfælde kan der måske være denne grund til bekymring (forskellighed):
Det kan føre til mange diskussioner om, på hvilket niveau, opgaverne skal fokuseres skal det være meget abstrakt (f.eks. sammenligning af teorier og modeller uden at beskæftige sig med detaljer) skal det være meget konkret (f.eks. at arbejde med en enkelt teori eller models detaljer uden at beskæftige sig med det bredere billede)
sådanne diskussioner kan forhale og være uproduktive for arbejdsprocessen, hvis det ikke anerkendes
men hvis det anerkendes, kan fordelen for gruppen være, at det diskuteres seriøst, og man træffer passende valg forstærkelse af gruppens opgaveprodukter (begge sider i produktet)
Gruppens medlemmer er meget ens på bestemte læringsstile “stiltiende” aftale om hvordan man griber problemer og opgaver an i gruppen
Hvis ikke anerkendt kan dette føre til ineffektive arbejdsmønstre og problemløsning pga. manglen på diskussioner og variationer i tilgange.
Hvis anerkendt og diskuteret i forhold til de specifikke opgaver i gruppen, kan det føre til bedre kommunikation og produkter.
Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
OBS Slide er animeret
Et andet typisk scenarie kan være, at gruppemedlemmerne er meget ens i deres foretrukne måder at tænke på, når de lærer, og at de har en “stiltiende” aftale om, hvordan man griber problemer og opgaver an i gruppen (dvs. de har ens læringsstile).
Når det ikke anerkendes, kan det føre til ineffektive arbejdsmønstre og problemløsning pga. manglen på diskussioner og variation i tilgange.
Dog kan det også, når lighederne anerkendes og diskuteres i forhold til specifikke opgaver i gruppen, føre til bedre kommunikation og produkter.
Tine Nielsen, CBS Learning Lab * Gruppen har tendens til at fokusere for meget på at finde noget nyt at arbejde med mens de ignorerer, at det
kunne være udbytterigt
at inddrage velkendte
emner eller metoder Gruppeprofil Give viden
Øge tolerance &
forståelse (medlem 3)
Basis for mere strategisk
arbejde (f.eks. inddrage
kendte metoder)
+ udnævnelse af en ansvarlig
OBS Slide er animeret
Eksempel på ligheder i gruppen
Gruppen har tendens til at fokusere for meget på at finde noget nyt at arbejde med
I et sådant tilfælde kan der måske være to grunde til bekymring (ligheder):
Alle 5 medlemmer scorer middelstærk eller højere på den progressive stil kan give gruppen en tendens til at fokusere for meget på at finde noget nyt (enten fagligt, vidensmæssigt eller metodemæssigt) at arbejde med
Kombineret med de overvejende svage scores på den konservative stil kan forstærke den førnævnte tendens, mens det ignoreres, at det kan være udbytterigt at inkludere velkendt stof eller metoder i arbejdet
At opnå denne viden for gruppen kan:
Først og fremmest give viden (selvfølgelig)
Kan også skabe en større grad af tolerance og forståelse – særligt for situationer, hvor medlem 3 måske prøver at inddrage kendte metoder i gruppens arbejde værd at lytte til
Kan også danne grundlag for at arbejde mere strategisk, hvis opgaverne faktisk kræver inddragelse af velkendt stof eller metoder gruppen bør fokusere på dette og måske endda udnævne en som ansvarlig for at bringe det op i diskussioner (i dette tilfælde medlem 3)
LS gruppeprofil kan bruges til at:
Forbedre forståelsen af gruppens sammensætning mht. måderne, medlemmerne foretrækker at gribe forskellige opgaver og problemer an på
Øge tolerancen for forskellighed i arbejdsformer og roller
Bidrage til at forebygge konflikter
Medvirke til at skabe bedre samarbejde i gruppen
Forbedre gruppens produkter
Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
At fremstille en læringsstils gruppeprofil og arbejde med den i gruppen kan være et nyttigt værktøj til at forbedre forståelsen af gruppens sammensætning mht. måderne, medlemmerne foretrækker at gribe forskellige opgaver og problemer an på. En sådan gensidig forståelse af hinandens måder at tænke på vil medvirke til at øge tolerancen for forskellighed i arbejdsformer og roller og kan på denne måde bidrage til at forebygge konflikter, medvirke til at skabe bedre samarbejde i gruppen og forbedre gruppens produkter.
Resten af timen (og evt. efter)
I grupperne
Tegn jeres gruppeprofil for 7 af læringsstilene
Interview hinanden ved hjælp af kortene og spørgsmålene i bogen
Hvis I ikke bliver færdige, bedes I gøre det færdigt efter timen Tine Nielsen, CBS Learning Lab *
Tidsforbrug: Mindst 45 minutter.
Materialer: Kopier af arbejdsbogen for studerende (løsark) + ekstra sider at udfylde ved fejl + farvede kuglepenne (rød, blå, lilla) til hver gruppe
Arbejdsbogen er tilgængelig (5-mandsgruppe og 4-mandsgruppe) på www.cbs.dk/learningstyles, siden slides & øvelser
Fortsæt med at sætte studerende i gang i grupperne
Comments