Energierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse
2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen og udbredelsen på det globale marked. Energiteknologi og -udstyr omfatter alle de varer, der benyttes til udvinding, forarbejdning og produktion af energi. Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- og Byggestyrelsen samarbejder om at opdatere og videreudvikle analysen. Derfor er der i efteråret og vinteren 2009/2010 gennemført en revision af analysens datagrundlag foranlediget af Danmarks Statistiks overgang fra DB03 til DB07. Det nye grundlag anvendes for samtlige tal i analysen, således at der ikke opstår databrud. På Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk) er der baggrundsdata i excel-format samt en metodebeskrivelse, som indeholder yderligere data og information om grundlaget for udarbejdelsen af analysen. Generelt for samtlige figurer gælder, at det salg, der sker fra den danske energiteknologisektors etableringer i udlandet ikke er medregnet i analysen. Endvidere er de danske rådgivningsydelser, der ofte ledsager eksporten af energiteknologi fra Danmark, som hovedregel ikke medtaget. Ligeledes er rådgivningsydelser i forbindelse med importen af energiteknologi og -udstyr som hovedregel heller ikke medtaget. Analysen er baseret på en bearbejdning af data fra officielle kilder (Danmark Statistik og Eurostat) og opdateres løbende.
|
|