Definition: funktionel lidelseKendetegnende for funktionelle lidelser er, at patienten klager over fysiske symptomer, der forårsager udtalt bekymring og ubehag og som lægerne ved grundig udredning ikke kan finde en tilfredsstillende fysisk forklaring på. Diagnosen forudsætter således, at lægen har udelukket medicinsk eller kirurgisk sygdom som forklaring. På FFL betragter vi helbredsangst som en funktionel tilstand, hvor hovedproblemet er fokuseret omkring ufrivillige og vedvarende tankemæssige
Act i grupper
Ved ACT-dagen den 25. september 2010 V. Louise Kronstrand Nielsen
Hvem er jeg?
Psykolog Ansat ved Forskningsklinikken for funktionelle lidelser Har enkeltmandsfirmaet Syntese To år i KognitivGruppen i Risskov Undervist private samt behandlere i mindfulness (MBCT) og ACT Udgivet bogen: MINDFULNESS En Manual til Træning af Bevidst Nærvær m. Morten Hecksher og Jacob Piet www.louisekronstrand.dk
Oversigt
Hvad er helbredsangst? ACT i gruppeterapi Udfordringer i gruppe Fordele ved gruppe Perspektivering og diskussion: Hvordan inkluderes den kulturelle kontekst i terapien? www.louisekronstrand.dk
Definition: funktionel lidelse
Kendetegnende for funktionelle lidelser er, at patienten klager over fysiske symptomer, der forårsager udtalt bekymring og ubehag og som lægerne ved grundig udredning ikke kan finde en tilfredsstillende fysisk forklaring på. Diagnosen forudsætter således, at lægen har udelukket medicinsk eller kirurgisk sygdom som forklaring. På FFL betragter vi helbredsangst som en funktionel tilstand, hvor hovedproblemet er fokuseret omkring ufrivillige og vedvarende tankemæssige ruminationer om sygdom. www.louisekronstrand.dk
Diagnostiske kriterier: helbredsangst
+ 1) obsessiv rumination med påtrængende tanker eller forestillinger om at lide af en sygdom + mindst 1 af disse symptomer 2) bekymring eller optagethed af frygt for at have en alvorlig sygdom eller omkring kropsfunktioner 3) suggestivitet og auto-suggestivitet 4) overdreven fascination af medicinsk information 5) en urealistisk frygt for at blive smittet eller kontamineret 6) frygt for at tage ordineret medicin + mild eller svær afhængig af symptomernes indvirken på funktionsniveau eller indgriben i dagligdagsaktiviteter + Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger (Fink et al Am J Psych 2004) www.louisekronstrand.dk
Ruminationerne er kernesymptom
www.louisekronstrand.dk Hvis du får tanker om, at du måske fejler noget, har du så svært ved at slå tanken ud af hovedet? Går ud og tænker på det næsten hele tiden, eller kan det gå op i en spids?
En case: Anne
35-årig akademiker bliver henvist på grund af en stærk, plagsom tilbøjelighed til altid at være bange for at være alvorligt syg. Det er især cancer, men også hjertesygdom. Hun husker, at hun allerede i barndomsårene var meget bange for at dø. I ungdomsårene angives nogen angst og usikkerhedsfølelse. Igennem mange år oplevet en del mavegener, svarende til irritabel tyktarm. Symptomerne forværres i 32-års alderen i forbindelse med at veninde får brystkræft og bliver opereret for det. Har gået meget til læge og har fået foretaget mammografi og koloskopi. Kan ikke tro lægen, når hun siger, at hun er færdigudredt. Daglige selvundersøgelser af brystet og i en periode undersøgt afføring for blod. www.louisekronstrand.dk
En model for helbredsangst
www.louisekronstrand.dk
Forskningsprojektet ved psykolog og phd-studerende Trine Eilenberg
Randomiseret kontrolleret studie af ACT terapi i grupper med svær helbredsangst Patienter henvises typisk fra egen læge Eksklustionskriterier er psykose, svær depression og bipolar lidelse Kontrolgruppen står på venteliste og tilbydes efter projektet en tilsvarende behandling 9 patienter, 2 ACT uddannede psykologer 9 ugentlige sessions af 3½ time, 1 booster session 1 måned efter 9. session Follow-up efter 3 og 6 måneder www.louisekronstrand.dk
Gruppeforløbet
Gruppedeltagerne har alle svær helbredsangst, men vi ser en del overlap med OCD, panikangst, depression og Bodily Distress Disorder. Hver session er en blanding af psykoedukation, mindfulnessøvelser, metaforer og rollespil/øvelser Hver sesssion har et overordnet tema, som kobles til de seks kerneprocesser i ACT Der er hjemmearbejde imellem hver session og deltagerne får udleveret en CD med ACT-øvelser og meditationer www.louisekronstrand.dk
Fordele ved gruppeformatet
www.louisekronstrand.dk
Fordele v. gruppe
De inspirerer hinanden, fx. Måder at praktisere mindfulness på. De bakker hinanden op, fx i forb. Med dedikeret handling (reinforcering) De kan nemmere se, at den anden ikke er syg (defusion) Der kan arbejdes på funktionsplan med relationerne i gruppen www.louisekronstrand.dk
Fordele
De opdager, at deres tanker ikke er unikke (accept) Der skabes et rum for tanker, som de normalt gemmer væk (accept) Almen-gørelsen – skaber plads til at skelne imellem kulturelle normer/regelstyring og egne værdier Tre motivationsformer: Skelne imellem handlinger styret af pligt/præstation (samfundets normer) Selv positive selvbilleder kan være ufleksible og medføre undgåelse www.louisekronstrand.dk
Øvelse
At slippe historierne om dig
Udfordringer i gruppen
www.louisekronstrand.dk
Udfordring 1: Kreativ håbløshed
Anne ruminerer fordi hun prøver at løse ”problemet” via verbale strategier: skubbe tanken væk. Anne er ambivalent i forhold til behandlingen, fordi hun stadig tror hun er alvorligt syg – angst for at ”give slip” på sine strategier Anne kommer for at blive fri for sine symptomer, opnå større kontrol – ikke det modsatte. www.louisekronstrand.dk
Udfordring 1: kreativ håbløshed
www.louisekronstrand.dk
Udfordring 1: Kreativ håbløshed
Man-in-a-hole (At grave sig ud af hullet) Hjemmearbejde: Undersøge hvordan hun graver. Fx Tjekker mig selv, Søger på netdoktor, Spørger min kæreste tre gange om han tror, jeg fejler noget, Beder min kæreste tjekke. Undersøge kort- og langtidseffekt: Min kæreste bliver irriteret på mig. Tidligt i programmet koble dette til værdier: Hvad hindrer disse strategier dig i at handle på? Det tager mere og mere tid, som fx ryger fra motion – At pleje min krop er vigtigt for mig. www.louisekronstrand.dk
Udfordring 1: Kreativ håbløshed
I gruppen: En hel gruppe i ”kreativ håbløshed” kan være en kraftfuld og meningsfuld oplevelse En udfordring for terapeuten at kunne rumme den tunge følelse uden at løbe væk – fx ved at give løsninger for tidligt. En udfordring for terapeuten at kunne rumme den smerte, som viser sig (ofte tristhed, sorg eller vrede) – have tillid til at de kan bære det, som de har båret det meget af deres liv. www.louisekronstrand.dk
Udfordring 2: at blive på funktionsplan
Vi er så vant til at være på indholdsplan – fx besvare de spørgsmål som stilles, spørge ind til personens historie, afkræfte og bekræfte Terapeutens angst for om vedkommende kan klare det kan stå i vejen. Det føles mere overskridende når personen har ”tilskuere” på. www.louisekronstrand.dk
Comments